En canadisk kvinde har fået bødestraf for en skidt parkering, der har moret tusinder på internettet
13:04 - 21. apr. 2010 | David Andersen

Opsedasse. (Screenshot fra Youtube)
En 62-årig kvinde fra Richmond Hill i Canada lavede i oktober i fjor en parkering, der var så elendig, at den sidenhen er blevet legendarisk på internettet og anerkendt som 'verdens dårligste parkering'.
Som man kan se på videoen ovenfor, kører kvinden ind på en parkeringsplads, og 'bestiger' to biler i forsøget på at parkere sin egen, inden hun stikker af fra åstedet.
Desværre for hende blev hele optrinnet fanget på parkeringspladsens overvågningskamera, og da hendes BMW var blevet identificeret, fik hun besked på at møde op i retten.
I tirsdags faldt der dom over kvinden, som naturligvis ikke blev restforfulgt for at være dårlig til at parkere, men for at køre ind i to biler og efterfølgende stikker af.
Hun skal betale 500 canadiske dollars i bøde, samt erstatning til de to bilejere, hvis biler agerede statister i parkeringsvideoen.
Derudover har hun fået en betinget frakendelse af kørekortet, samt forbud mod at køre bil fra 7 om aftenen til 7 om morgenen, skriver The Star.