Paranormal Efterforskning juni 2008 – Næstved
Jeg blev fredag den 6 juni, inviteret til Næstved af en god ven.
Han og en god ven har D.P.A – Dansk Parapsykologisk Aspekt. [ www.parazonen.dk ]
De er en større gruppe end disse to. Men det var disse som stod for denne undersøgelse og jeg blev inviteret med i paranormalt.eu’s regi. [ www.paranormalt.eu ]
Selve huset vi skulle besøge, var enhver paranormal efterforskers drøm. I hvert fald udfra det som beboerne havde fortalt.
Der Opleves Følgende:
1. Smæk med døre uden gennemtræk
2. Rodet ved hoveddøren
3. Der skrues op for varmen
4. Kolde vinde
5. Kold vind ved skulder
6. Om natten høres slæbende fodtrin i stuen
7. Man føler at der er en der forfølger en
8. Drengen i huset tør ikke sove på eget værelse
9. Hund gør fra køkkengang
10. Manden i huset, er blevet skubbet ned af trappen
11. Det ældste barn taler med en person, der ikke ses af andre
12. To personer set gående udenfor havegang, uden at der efterfølgende har været spor af dem når man har kigget efter dem
13. Skikkelse af en ældre dame er set i lejligheden
|
Selv havde jeg aldrig været på undersøgelse med så meget lækkert udstyr. Jeg selv har kun et digital kamera, som desværre er for godt til at fange simple orbs.
Så dette var en sand drøm for mig.
EMF målere.
Temperaturmåler.
Infrarøde kameraer.
Lækre computere der kunne gøre det de skulle.
Og meget mere, som jeg ikke helt fik styr på.
Vi ankom efter en lille rundtur hen om den skov der hører til området. Også denne er kendt for at have en vis paranormal aktivitet.
Man har hørt hestevogn. Der er underlige skygger. Man får en dyb følelse af ikke at turde være der.
Før vi ankom var der lidt snak om at området i sin tid, var brugt som gravplads for pestramte.
Dette var i form af massegrave, som vi kender det fra fx….. Anden Verdens Krig.
Så dette kan naturligvis også gøre en del, ved en eventuel paranormal aktivitet.
Det er nok aldrig sjovt at dø af pest, og blive kastet i en massegrav.
Nogen steder var jo også kendt for, at man brændte dem som var ramt af pest, vel og mærket efter de var døde. Dette var for at undgå at det spredte sig yderligere.
Selve huset er omkring 30 år gammelt. Nyere byggestil. Så jeg gættede mig frem til at eventuelle spøgelser, måtte høre selve grunden til og ikke huset.
Det var et to plans rækkehus. Nydeligt indrettet af det unge par der boede der med deres børn.
Der var gjort rent forinden, både fordi det er rart med et rent hjem, men også for at mindske muligheden for at støv skulle være orbs.
Så skulle vi endelig se orbs, var dette i hvert fald ikke støv.
Så vidt jeg kunne se, ville nogle af de andre faktorer for orbs, heller ikke være til stede.
Perler – Støv – Insekter Her var nogle små bananfluer. Men de holdt sig i lyset – sæbebobler – pollen – lygter.
Det var de overordnede faktorer jeg tjekkede, der findes naturligvis mange andre eventuelle årsager til orbs.
Det bedste er jo så at se rigtige orbs som de orbs de er, nemlig energi.
Energi kan somreglen ikke ses med det blotte øje. Det kan støvpartikler somreglen heller ikke.
Men man kan fange dette på kamera. Enten med et stillkamera, eller et videokamera. Dette skal så helst være et der kan filme i mørke, som et infrarødt kamera, da dette gør det nemmere at se eventuelle orbs.
Vi fik en rundvisning i huset, hvor beboeren fortalte om hvor de forskellige aktiviteter var forgået.
Da vores rundtur næsten var slut, stod vi kort på trappen, og her oplevede jeg første paranormale aktivitet.
Min arm blev skubbet.
Jeg prøvede først at gennemgå om det skulle være mig selv der var kilden til at min venstre arm blev skubbet ud af. Men efter at have gennemgået alle tænkelige faktorer i mit hoved, kom jeg frem til at det helt bestemt ikke var mig.
Så hvad det så var, er så det. Det fandt jeg desværre ikke ud af.
Men måden den blev skubbet ud af på, minder meget om effekten af et eventuelt magnetfelt.
Efter en gennemgang af stuen, begyndte fyrene fra D.P.A at sætte deres udstyr op. Her mente jeg så, at det var bedst at forføje mig, da jeg ikke ønskede at gå i vejen, når de satte deres udstyr op. Så satte mig udenfor med beboeren, og kæresten til Martin fra D.P.A. Her forhørte jeg mig lidt mere om tingene.
Nogengange kan det jo være meget godt at få en kvinde til kvinde snak om tingene.
Der blev også spurgt ind til af beboeren, hvem jeg var. Hvilket jeg naturligvis fortalte.
Min interesse er jo den samme som D.P.A. Men jeg kommer så fra paranormalt.eu, hvor vi som D.P.A prøver at forklare eventuelle paranormale fænomener.
Samt også snakke om alt muligt andet. Alt fra UFOer til konspirationer.
Dette har været vores (paranormalt.eu) interesse i mange år.
Vi har også begge evner indenfor medium og sådan noget.
Selv er jeg mere ny i det med evnerne. Dvs. de har altid været der. Men det sidste års tid, har de virkelig udviklet sig.
Jeg har førhen taget på ghost hunt. Har sågar i de tidlige 90er, arbejdet med en gruppe, hvor vi tog rundt i Randers og omkreds og undersøgte paranormale fænomener, og dem er der rigeligt af i Randers området.
Da vi havde snakket lidt frem og tilbage, valgte jeg at tage en tur gennem huset selv, og føle mig frem, for at se ad hvad der eventuelt foregik.
Plus jeg forsøgte at tage nogle billeder. Som desværre ikke viser noget som helst paranormalt.
Men dette kan være fordi det er for godt. Jeg forsøgte ellers at ændre opløsning og lysoptagelse. Men fik desværre ikke noget. Eller dvs… Jeg fik to orbs på to billeder.
Men pudsigt nok, forsvandt de fra billedet igen, netop som jeg sad og gennemgik dem, på den lille skærm der er på et digital kamera.
Dette var til stor forundring, da jeg aldrig havde oplevet sådan noget før.
Jeg havde ikke fået prikker for øjnene ved blitz, eller lygteskær, da jeg ikke brugte nogen af delene.
Endnu mærkeligere blev det, da jeg forsøgte at tage billeder helt uden noget andet end lysfølsom. Her blev billederne helt utydelige og meget grumset. Der burde nemlig ved den lysoptagelse jeg havde valgt, komme et langt klarere billede, end der gjorde.
Jeg gik her efter hen for at kigge på skærmene, for at se hvordan sådan noget foregik. Og her må jeg helt ærligt indrømme, at jeg aldrig før i hele mit liv, har oplevet noget lignende!
Hele stuen var en ren orb fest!
De dansede rundt. Ikke op eller faldende som støv eller andre partikler.
Vinduer og døre var lukket. Så det var ikke vind.
Vi andre stod helt stille. Så det var heller ikke vores bevægelser, der kunne hvirvle eventuelle partikler op, og så denne detalje. De kom både fra venstre mod højre i en lige bane. Eller fra højre mod venstre i en lige bane.
Altså hverken op eller ned. Men lige ud.
Nogle hoppede lidt op og ned. Andre fulgte vejen rundt fra tvet og over langs væggen, forbi et flot ur, og hen mod køkkenet.
Her valgte jeg så at sætte mig ind i stuen, for igen at forsøge at tage nogle billeder. Jeg håbede jo inderligt, at få orbs på mine billeder. Men igen lavede de samme stunt. Nemlig de forsvandt. Synes nu ellers godt de lige bare for min skyld, kunne have været på bare et eller to billeder. Men nej.
Her kom der så forundring henne fra skærmen. Dvs. dem som kiggede.
Idet de fortalte at orberne ligesom samlede sig om mig.
Vi lavede her andre eksperimenter med de andre, og her gentog orberne det samme.
Så for hver enkelt der stod i midten af stuen. Her samledes orberne omkring personen. For at forklare deres adfærd bedst muligt, vil jeg sige, at de dansede nysgerrigt omkring dem.
Forklar lige den!…
Af og til når nogen forlod rummet. Enten mod køkkenet, eller ud på terrassen, så fulgte orberne også efter.
Efter jeg en gang gik ud, og kom ind igen, fortalte man mig, at det var som om døren havde blokeret den. Vel lidt som at få en dør i hovedet.
En stor orb havde fulgt efter mig, kunne man se på skærmen via det infrarøde kamera.
Hele vejen til døren, men da jeg gik ud, stoppede den ligesom op, og kom ikke videre efter mig, herefter opløstes den.
Spøgelserne
- Hr. Poulsen
- Emma.
- Astrid.
- ”Sygeplejersken, der kun kigger ind og tjekker alle rum”
- Den unge mand udenfor med hans kammerat.
Disse var dem jeg helt klart fik kontakt med og Hr. Poulsen var den sureste af dem alle.
Jeg ved ikke om han hedder Poulsen. Men fik navnet rent ind. Så antager at han nok hed noget med Poulsen. Det kalder vi ham så for nemhedens skyld.
Ham mødte jeg som den første, allerede på rundturen.
Han råbte meget højt og så enormt sur ud; ”Skrub ud af mit hus nu! Skrub så ud! Forsvind med jer! Det er mit hus!”
Jeg sendte tilbage til ham, at vi altså bare var gæster og havde retten til at være her, på lige fod med beboerne. Ham derimod, havde vist ikke helt tilladelsen. Og efter det så han virkelig sur ud, og så hørte jeg ikke mere til ham, før senere.
Nu kan man så ikke altid diskutere med spøgelser jo. Men syntes nok at mene at de levende har mere ret til at bo hvor de bor, end spøgelserne, for som jeg sagde, så betaler de jo ikke husleje, hvilket de burde, hvis de vil have fri adgang til huset.
Dette var til morskab for de andre…. Ja også mig selv naturligvis.
Emma
Emma er en helt anden historie i forhold til manden.
Jeg havde lidt fornemmet hende på min rundgang i huset.
En yndig lille pige. Lyst let bølgende hår, der går lige til skulderen.
Ansigtet er frit for pandehåret, som er sat bag ørene.
Hun har en fin lyseblå kjole på.
Hendes hud er også som sit hår, lys.
Rent sindsmæssigt er hun glad. Elsker at lege og fortæller at hun godt kan lide at sidde i den blå stol med det smilene ansigt på, og så fortæller hende og drengen i huset hinanden spændende historier.
Hun elsker historier.
Nogengange står hun også sådan at hun kan kigge ud på verdenen igennem vinduet. Hun kan godt lide at se på fuglene, og skyerne der flyver forbi derude.
Senere sidder drengene fra D.P.A inde i rummet og har voice recorderen fremme. Samt EMF måleren og temperatur måleren.
Martin stiller spørgsmål til Emma. Og jeg hører svarene og føler jeg ikke kan lade være med at gengive disse svar, så det gør jeg naturligvis.
Martin spørger om mange forskellige ting, og hans dejlige lyse stemme virker tiltrækkende på Emma, så hun vil gerne snakke med ham.
Dog synes hun at nogen af hans spørgsmål er lidt underlige.
Han spørger på et tidspunkt, om ikke hun vil vise sig foran kameraet.
Hun spørger her hvad det så gør?
”Det viser sig som en film nede på computeren, siger Martin”
”Hvad er en computer for én spørger Emma”
Her tøver Martin lidt, for hvis man ikke er vant til hvad en computer er, kan det godt være lidt svært at forklare.
Men han får forklaret sig rigtig godt og Emma, virker tilfreds.
Senere, da jeg sidder alene nede i køkkenet ved computerne, kommer Emma forbi og står og kigger lidt. Og siger så er det der, de dersens computer?
Ja siger jeg, det er det.
Nååå siger Emma glad, det er jo bare en skrivemaskine med en skærm på, ligesom et tv, bare mindre.
Jeg smiler til hende og siger, lige netop!
Der opstår lidt stilhed mellem alle spørgsmålene, og jeg gengiver hvad Emma laver.
Hun danser stille rundt og smiler glad. Ligesom når børn har en sang inde i hovedet som de danser rundt til, forklare jeg.
Her ses også en skygge, så lidt kan alle da fornemme Emma’s dans.
Martin spørger også om ikke Emma har lyst til at gå ind i lyset.
Her spørger Emma ”hvad er lyset for noget?”
Her måtte Martin igen finde sine gode forklaringsegenskaber frem.
Emma forstod til sidst godt hvad lyset var, men hun syntes ikke rigtigt det endnu var noget for hende.
Vi prøvede også at få hende til at kommunikere med apparaterne i rummet. Men det skete ikke rigtigt ret meget. Det kan måske være fordi hun stadig var en ung sjæl, som endnu ikke havde nok energi, til at kunne få apparaterne til at reagere.
Dette er naturligvis et emne, der kan diskuteres endeløst, for ingen kender vel det endegyldige svar herpå, førend vi selv står i en lignende situation.
Der er jo beviser på at afdøde, som er død for få øjeblikke siden, er i stand til at enten vise sig, eller få ure til at gå i stå.
Se Ian Curries bog; Du kan ikke dø.
Så hvorfor ikke en lille pige på 6 seks år?
Hun døde eftersigende i 1971.
På et tidspunkt viste hun mig en tegning hvor tallene stod på.
Plus hun viste mig hvad jeg først ikke anede hvad var. Men fik en forklaring på fra de andre i gruppen.
Nemlig Ingrid og lillebror.
En børneudsendelse DR, udsendte i 70erne.
Dukken er så lillebror. Han er af den type dukke, med snore i. Dvs. sådan en et menneske skal styre.
Emma elskede den udsendelse! Den var som hun sagde; ”Meget sjov” Hun kunne godt lide lillebror, selvom han nogengange var lidt fræk.
Her grinede hun så.
Vi spurgte ind til om hun kendte de andre spøgelser i huset. Om hun havde en tilknytning til dem.
Hun fortalte at den ”sure” kvinde, var en slags tante. Men ikke en rigtig tante.
Manden havde hun slet ingen tilknytning til. Her nævnte Emma, at manden ikke kunne komme ind i dette værelse.
Her grinede hun, og rakte tunge af ham, mens hun gestuerede med fingrene over ørene.
Der var ganske rigtig en type barriere for rummet. Manden (Hr. Poulsen) kunne ganske rigtig ikke komme ind. Barrieren der var der, var i stil med et elektrisk lysnet, sat for døren.
Han prøvede ganske vist. Men blev holdt tilbage af denne barriere.
Hvem der så har sat den op og hvorfor, vides ikke.
Men tanten (Astrid) Kunne godt komme ind i rummet, samt ”sygeplejersken”.
Om barrieren kun var opsat for manden, vides heller ikke.
Vi fik talt lidt mere frem og tilbage med Emma. Men der blev længere og længere imellem hendes svar. Som havde hun tabt interessen for os.
Så vi gik herefter nedenunder. Jeg selv udenfor, da mit hoved snurrede og jeg trængte til en smøg og lidt frisk luft.
For mig var dette en større oplevelse, da jeg aldrig har gengivet hvad en ånd har fortalt, og har aldrig holdt kontakten så længe som denne gang med Emma. Så var lettere positivt overrasket over dette.
Udenfor sad jeg med de to andre kvinder, hvor den ene her fortalte ting, som jeg umuligt kunne have vidst, men som Emma fortalte.
Jeg vil dog lade denne detalje være op til Martin’s kæreste at fortælle. Ikke jeg, da dette er hendes ord. Ikke mine.
Astrid
Imens jeg havde snakket med Emma. Var andre detaljer dukket op om Astrid. Såsom at hun hed Astrid.
Jeg fik tydeligt årstallet 1969 ind.
Hun lignede en gammeldags skolelærinde. Hun manglede bare knolden i nakken.
Men i stedet havde hun sit brune hår, hængende løst over skulderen. Dette bølgede let, som en let permanent.
Hendes tøj var ligeledes gammeldags. Det lignede uld.
Tøjet bestod af en lys skjortebluse i råhvid.
Nederdelen var grålig og af uld. Denne gik til lige over anklerne.
Jeg gættede mig til årstallet for tøjet inden kontakten, at dette var lidt 30er agtigt. Men med 50ernes præg.
Som en borgerlig frue. Temmelig stramtantet også.
Om end må dette være hendes stilling, der gjorde hun så stramtantet ud.
Hun virkede som en barneplejerske. Men med mere ansvar end kun børn.
Astrid havde en tilknytning til manden, Hr. Poulsen.
Men hvilken fandt jeg ikke helt ud af. Men tror hun har arbejdet for ham.
Vi prøvede senere at få kontakt med hende. Men hun sagde meget meget lidt. Og svarede kun i enstavelsesord, som ja og nej.
Kort og godt, var hun ikke til at hive noget som helst ud af.
Sygeplejersken
Hende fik jeg kun meget kortvarige glimt af, og nåede slet ikke at ”holde fast” i hende, til at kunne noget som helst.
Jeg vil tro hun blot var et genfærd, da hendes adfærd virkede som en gentagelse.
Hun kom imens vi sad og snakkede med Emma. Dog blev der vist en lukket dør.
Denne kiggede hun ind af for at tjekke et eller andet, og herefter lukkede hun døren igen, og fortsatte sådan.
Hendes tøj nåede jeg ikke at se ret meget af, idet døren dækkede for hende.
vel og mærket den dør der ikke var der.
Det var sygeplejerske tøj. Og hendes hat, var en slags trekantet en, med et blåt kors på.
Skjortebluse med korte ærmer, den var ikke helt hvid, men nærmere blålig.
Dette forundrede mig, idet jeg kun mente der fandtes denne type med et rødt kors på.
Men det kunne være at det manglende lys spillede ind.
Årstallet 1870erne kom frem.
Den unge mand udenfor med hans kammerat.
Vi gik jo ned i stuen på et tidspunkt for at få kontakt til Astrid og Hr. Poulsen.
Her skete ingenting og som tidligere nævnt, var Astrid ikke til at hive nogen ord ud af.
Men der skete dog noget, som jeg ikke fik fortalt før nu.
Udenfor kom to fyre. (Spøgelser) Den ene kiggede ind af vinduet og sagde meget groft;
”Haha i kan ikke slå os ihjel. HAHA”
Jeg kom til at smågrine lidt, for syntes dette var højst besynderligt. Hvorfor i alverden skulle vi da slå døde ihjel? Så vidt jeg ved er dette ret svært.
De forsvandt igen efter disse ord.
Selve udseendet af dem, var jeg vil tro omkring starten af 1900 tallet.
Skjorte af hørlignende stof. Lysebrunt. Lidt beskidt.
Bukser som gik til lige under knæerne, også kendt som nikers.
Træsko, af almindeligt sort læder. Disse var godt slidte.
Den anden fyr som kiggede med, havde nogenlunde samme tøj på. Men med en sort/grå vest over skjorten.
Efter vi havde siddet længe nok, begyndte vi at blive trætte, klokken var her også omkring halv to om natten, og der skete ikke rigtigt meget mere, som krudtet var gået af de forgange.
Jeg aftalte med beboeren, at jeg og min veninde Merian, kunne rense huset ud. Gratis naturligvis, da vi ikke tager penge for sådanne tjenester.
Om det har hjulpet vides så ikke. Men vi håber det bedste naturligvis.
Dette har helt bestemt været en spændende oplevelse.
Man kan roligt sige at vi fik gode beviser både på orbs og spøgelser.
Her anbefales der naturligvis at holde øje med begge vores hjemmesider. (link findes i toppen af denne artikel) idet optagelserne kommer online, så snart disse er kigget og hørt igennem.
Artiklen her vil blive opdateret med de rette links til videoer m.m når disse er tilgængelige.
Indtil videre kan du kigge denne billede film igennem.
Billederne er screenshots fra et videoklip fra stuen.
- Den Blinkende Orb – klik her.
Kildehenvisninger:
- Dansk Sygeplejehistorisk Museum
- Næstved Museum
- D.P.A
- D.P.A's undersøgelsesrapport
- Paranormalt.eu
|
|
233,277 Unikke besøg
