 19-09-2004 16:28
Jeg vil godt starte en diskusion om mine oplevelser der startede i en meget tidlig alder.
Jeg er født og opvokset i en mindre by, hvor indbyggerne kunne deles i tre grupper.
Dem fra indre mission De alm. kristne og så blot de andre.
I min familie hørte vi nok til de alm. kristne, familien gik i kirke som de fleste om søndagen og til diverse højtider og familie anliggender.
Men det starter ved min fødsel. jeg var åbenbart ikke som andre børn. fordi da jeg skulle døbes måtte vores præst ikke døbe mig,biskoppen insisterede på at foretage dåbs handlingen. dette foregik i Korskirken og ved selve ceremonien blev jeg lagt på en speciel kongeblå silkepude med indbroderet guld kors og ovenpå min familie dåbskjole blev der lagt et klæde af samme slags. Dette er selvfølgelig noget jeg fik at vide senere. Men fra min tidligste barndom kom biskoppen i mit barndomshjem, for som han sagde, han ønskede at følge med i min udvikling. Dengang forstod jeg ikke så meget af det. Men da jeg var ca. 3-4 år en alm. sommer solskinsdag var jeg på vej ud sammen med min storesøster. Ude foran huset var der en stor sten terrasse.
______________________________________________________________
Alle nabokonerne var derude og stod og sludrede og jeg gik med min søster i hånden på vej til vores plæne den var ca 50-60 meter væk. Men så pludseligt blev der bælgravende mørkt ude omkring mig alle var væk jeg var alene i dette mørke. Jeg kiggede omkring og så kiggede jeg op. Og deroppe et sted var der et ganske svagt lys. det bevægede sig det kom nærmere jeg kiggede op i lyset der kom nærmere og det begyndte at dele sig i tre lys men kom fra samme kilde. så kom lyset helt ned og tog fat i mig og løftede mig op, jeg syntes det var spændende. Jeg kom længere og længere op i lyset med det totale mørke udenom. Og lyset begyndte at tale til mig. Men jeg forstod ikke ordene, jeg kom længere og længere op, indtil jeg begyndte at kigge ned og dernede nogle kilometer måske kunne jeg se min søster og nabokonerne. Da begyndte jeg at blive bange og kaldte på min søster, Sonja, Hjælp Sonja og jeg råbte højere og højere. Pludselig med et var jeg ved min søster igen. Solen skinnede og jeg gik stadig med hende i hånden , vi var måske kommet 5 meter. Men det hele føltes som var der gået en evighed. vi gik om på plænen.
Fra den dag forandrede jeg mig, jeg begyndte at få nogle underlige kræfter. nogle gange onde og andre gange gode, nogle ting styrede jeg ganske godt, andre var ved at tage magten fra mig.
Men jeg havde denne hang til at rende oppe i kirken i tide og utide. Indtil da syntes jeg det var et godt sted at være, jeg fulgte altid præsten i hans forberedelser til søndagens prædiken. Men nu pludselig så jeg ham ikke som et godt menneske , men som en ond skabning.
Jeg begyndte nu mere bevidst at fokusere på vores alter og den store smedejerns bue udenom, hvor folk der gik til altergang knælede ned foran og modtog nadveren.
Dette smedejerns gitter havde en masse symboler, men det stærkeste af dem, var i midten, Det var symbolet på Jesus i form af et lam med et kors igennem kroppen og samtidig var Jesus også som krusifiks oppe ved selve alteret.
Men nu kunne jeg stirre mig rasende på lammet med korset, det startede en almindelig dag altså udenfor de almindelige kirketider og jeg rendte jo altid deroppe og snakkede altid med graveren han var en flinker mand. Men denne dag gik jeg direkte op mod alteret og var ca 10 meter fra det da jeg knælede ned midt på kirkegulvet og begyndte at kigge på dette lam. Mere og mere intenst indtil dette gitter begyndte at ringe og vibrere og buldre og brage. Så var det graveren kom farende ind og tog fat i mig og løftede mig ud af kirken og det hele faldt til ro igen. Han kiggede forskrækket på mig og spurgte hvad der skete inde i kirken, han troede det hele ville falde fra hinanden, som han sagde. Jeg svarede at det vidste jeg ikke og han sagde at jeg hellere måtte løbe hjem.
Næste gang jeg kom op i kirken kiggede jeg på krusifikset og sagde undskyld til Jesus, for jeg havde dårlig samvittighed.
Men jeg kunne ikke dy mig, jeg skulle prøve igen. Nu begyndte jeg også at gøre det fra en tilfældig siddeplads under selve guds tjenesterne, så der gik panik i kirkegængerne, dette indtil præsten fandt ud af at det var mig. Og biskoppen blev tilkaldt.
______________________________________________________________
Der gik en dags tid og biskoppen kom hjem til os og skulle tale med mig og mine forældre. Biskoppen havde jeg tillid til så da han spurgte hvad det var jeg gjorde i kirken ,sagde jeg det til ham. Og han var ganske overbevist at det var en dæmon der havde besat mig. Og han kom med en masse besværgelser medens jhan holdt sit guldkors hen foran mig. På et tidspunkt spurgte han hvad jeg følte. Ork jo jeg havde det såmænd udmærket.Han kiggede på mig og sagde at han ville vende tilbage, han skulle snakke med nogen.
så begyndte det næste, jeg holdt mig væk fra kirken, jeg tænkte faktisk ikke over det. Der gik vel et års tid, jeg var ihvertfald ikke begyndt at gå i skole endnu. Jeg havde altid været god til at kaste bold, sten osv.og ramte mit mål meget præsist. Men så en dag skulle mine forældre til en fest i en anden by og min storebror og storesøster skulle passe mig og min lillebror.Dagen startede såmænd også fint.Det var om foråret og solen skinnede, vi var ude allesammen min lille bror husker jeg ikke hvor var, han sov måske. Men nu skulle vi kaste til måls med småsten. det var da fint indtil det kedede mig og jeg sagde til min søster og bror, at de skulle gå over til naboskellet hvor der var en stor gavlmur til en lade. (Nu skal det lige nævnes min storebror var 6 år ældre end mig og min søster 7 år ældre.) Men de gjorde som jeg sagde.
Jeg dirigerede dem på plads og de fik at vide at de ikke måtte røre sig. Jeg samlede en sten op afstanden var 10 meter. Jeg kastede ind i midten af dem, her gjaldt det om at ramme så tæt på som muligt, men uden at ramme dem, jeg kastede flere og flere sten.Nu ville de ikke mere. Skrækken stod malet i deres ansigter. Men jeg beordrede dem til at blive stående. Nu tænker i måske de kunne da bare gå eller give mig et par på kassen. Men det turde de ganske enkelt ikke. Jeg kastede nu hurtigere og hurtigere, det eneste man kunne høre var lyden som fra et maskingevær, med hurtige salver.hvis de forsøgte at røre sig kastede jeg stenene tætere ot tættere på dem, så de stod som naglet til muren. dette indtil en sten snittede min søster i hårbunden og hun begyndte at bløde. Så stoppede jeg. De stortudede og min søster sagde at hun ville fortælle det tilo min far når de kom hjem.
Hun blødte nu ikke særligt meget, men det havde sikkert gjort ondt.
Dagen efter kaldte min far mig ind i soveværelset, for nu var der klagt i kakkelovnen. Jeg skulle da ihvertfald have en endefuld. Men min far og jeg var alene. Jeg var de der 6 år og da han ville tage fat i mig, stirrede jeg på ham, medens jeg sagde et eller andet uforklarligt medens jeg strakte hånden ud mod ham og pegede på ham. Han fløjtede igennem luften og op i væggen på den modsatte side. Jeg gik hen til ham, han var helt hvid i hovedet, jeg sagde blot dette til ham, du skal aldrig prøve at slå mig. Så gik jeg ud af soveværelset. Ude i køkkenet var min mor, hun spurgte hvor far var, ja jeg sagde han hvilede sig i soveværelset, og gik udenfor.Der gik lang tid før min far og jeg snakkede sammen igen.
Så kom den forfærdelige dag.
Min storebror og jeg skulle til frisøren oppe i byen, barberen som vi kaldte ham.
Vi kom ind i salonen, der var en der var ved at blive klippet, i salonen var der stole og en sofa bord med blade hvor man kunne vente. Jeg sad og kiggede i nogle Anders and blade. Nå ham den anden kunde var færdig og min bror sagde han ville klippes først. Nu var jeg begyndt at kigge i nogle ugemagasiner ,Hjemmet osv. Jeg begyndte at blive sur, for det tog skam lang tid, frisøren plaprede om alt muligt. Men jeg havde nu fået øje på en kvinde model i bladet, hvor man så hendes overkrop. hvor hun reklamerede for et eller andet. på bordet overfor mig var der en skål med sådan nogle nips nåle i. Jeg tog nu en af disse nåle. Og jeg sad og fokuserede på dette billede. Så stak jeg nålen i halsen på hende og hun begyndte at bløde, blodet løb ud af bladet og ned på gulvet , dryp, dryp, dryp, ud af øjenkrogen så jeg frisøren langsomt vende sig om og stirre over på mig . Så slap han saksen og kom over og tog bladet ud af hånden på mig og kiggede på min hånd, men der var ingen stik mærker eller blod, og bladet blødte stadig .
Der gik ligesom panik i frisøren og han råbte at jeg skulle forsvinde ud af salonen og min storebror med. Min bror agde da vi kom ud, at jeg sgu`ikke var rigtig klog. Jeg grinte bare mere og mere.
Denne kvinde som var en meget brugt model i KBH. blev fundet død i hendes lejlighed nogle dage efter ifl. avisen. Derhjemme blev der aldrig mere talt om dette. Blot husker jeg, en aften hvor jeg var kommet i seng, at min far ville have mig væk derhjemmefra, Mine forældre snakkede inde i stuen om dette, men jeg sov ikke og lyttede. Jeg tænkte, at det ville vi da være flere om at bestemme.
Biskoppen og nogle andre mennesker kom da også og jeg skulle være alene med dem inde i stuen.De kom med bønner og besværgelser og mente at de kunne drive den dæmon ud af mig som de åbenbart troede var inde i mig. Ja jeg kunne ihvertfald ikke mærke noget.
Biskoppen kunne jeg da stadig lide, men han var meget bedrøvet, da han og hans følge gik.
______________________________________________________________
Nu gik der et stykke tid hvor der ikke skete noget. Men når jeg skulle sove og sådan ca, var faldet i søvn begyndte jeg hurtigt at drømme. Det startede med en drøm, hvor jeg gik ud af huset og satte mig ind i en amerikaner bil en åben en rød af slagsen, i drømmen var jeg teenager. jeg vågnede og kunne huske alle detaljer fra drømmen og fik lyst til at fortsætte denne drøm, det lykkedes også. og det var ligesom en film med uendelige afsnit indtil jeg afsluttede drømmen, ca et halvt år efter.
Nu startede min ud af kroppen oplevelser. O g til dette ,så i forstår hvad jeg oplevede. beskriver jeg værelset groft tegnet. Jeg sov i samme værelse som min lillebror og vi sov i køjesenge, jeg lå i den øverste og så var der en del gulvplads der var nogle stole og skabe og op mod og under vinduet var der placeret et stort skrivebord. vinduet var et stort trævindue med 9 ruder i og kunne åbnes med tre ruder ad gangen.
Udenoms området: lige udenfor var der en plantage med 5000 æbletræer og så kom der marker ud til de forskellige steder og ca 1/2 km i luftlinie ned til fjorden. Dengang var der ikke mange i gaden der havde bil, og heller ikke TV, så jeg kom ikke rigtig nogle steder udenfor dette lille univers, selvfølgelig kom jeg da også i resten af vores lille by, som bestod af ca. 1500 sjæle.
Det startede altid når jeg skulle sove og var kommet i seng, jeg ,altså i søvnen begynder at forlade min krop og svæver oppe ved loftet og kigger ned på mig selv og på min bror der sover, jeg flyver lidt rundt og så sætter jeg mig ovenpå mig selv og visker ind i øret, at jeg har altså lyst til at flyve ud og jeg siger til mig selv, at jeg nok skal være tilbage inden det bliver lyst. Jeg flyver hen og åbner vinduet, i begyndelsen bliver jeg faktisk nervøs for jeg holder fat i vinduesrammen, så slipper jeg lige så langsomt, men jeg tør ikke rigtigt at komme for langt væk, for det er ligesom jeg ikke rigtig kan styre, mine flyve færdigheder. men så kigger jeg op og får øje på overboens vinduer og holder mig tæt til muren og flyver op og kigger ind af dem, jeg vender mig om og sætter af, juhuee, lige over mod æbletræerne, jeg er rimeligt højt oppe, og tænker nu kun på at komme ned igen ned og få fat i topgrenene. Det skal virkelig en kraft anstrengelse til men til sidst lykkes det, og jeg kommer ned og får fat i trætoppene.Jeg er mere rolig nu. Men vinden tager i mig og jeg begynder at miste grebet om grenene, jeg slipper og lader mig føre af vinden, med vinden og indtil jeg begynder at føle at jeg kan magte at flyve imod vinden, så begynder jeg at kunne styre, de nye muligheder jeg har fået. Men klokken er løbet og jeg kan mærke , at jeg skal tilbage til mit værelse. dette kommer jeg også, ind af vinduet og ind i mig selv og vågner det er morgen. Jeg vender mig og kigger ud af vinduet. dette var spændende. det vil jeg prøve igen.
Næste dag glæder jeg mig til at komme i seng for nu skal jeg længere væk.
Det starter på samme måde ud af kroppen ud af vinduet, men denne gang holder jeg ikke fast i noget, jeg flyver nu hen imod markerne og ud mod vejen, men jeg holder mig under telefonpæls ledningerne, for hvis jeg nu kommer for langt væk, kan jeg jo flyve hen og tage fat i disse ledninger, men det går godt indtil videre flyver jeg ca, tre kilometer og derude er der ukendt terræn. for nu kommer jeg til hovedvejen. Men Jeg har fået mod til at fortsætte, så jeg flyver meget hurtigt opad indtil det hele virker som et luftfoto, og jeg kan se vores eget hus og de kendte dele af byen kirken skolen og butikkerne, ja jeg kan kigge ned på fjorden og jeg kan se skov ikke bare i en retning men i flere retninger og jeg kan se andre byer, nu kan jeg se tre fire byer nogle på den anden side vandet og nogle som ligger i forbindelse med hovedvejen.
Jeg vælger den største by set fra oven, dernede er der en rutebilstation og der ligger skibe i havnen og der er også en togstation, der er mange huse, jeg dykker ned imod rutebilstationen, her har jeg aldrig været før. Jeg flyver rundt i gaderne, jeg kommer til en sø, og på den anden sideer der et meget stort hus( senere finder jeg ud af at det er et slot). Men jeg fokuserer på nogle bestemte huse i nærheden af rutebilstationen. ( det mærkelige er at det er højlysdag med solskin) men da jeg fløj var det nat, og byen er fuld af folk på gaderne. Jeg kigger efter om der er nogle jeg kender, men må opgive det er der ikke.Indtil jeg flyver hen til et bestemt stort gult hus og lander og går ind af døren. Det viser sig at være en læge konsultation. men jeg kender ikke lægen i den hvide kittel gammel og gråhåret og heller ikke de folk der sidder og venter. jeg bliver der lidt. så går jeg ud igen og letter op mod himlen indtil jeg kan se byerne og omgivelserne fra oven og finder retningen hjemad og jeg finder også hjem igen og ind af vinduet, ind i mig selv og lidt efter vågner jeg det er morgen. Dette sker nu hver eneste dag i en lang periode, hvor jeg kommer længere og længere væk..... |
233,271 Unikke besøg
