Datidens Fysiske Medier...
Fru Anna Melloni var et af de største medier i det 20.århundrede. Som så mange af hendes samtidige kolleger måtte hun også igennem anklagelser for svindel. Det var faktisk ganske normalt at de fleste medier gentagne gange blev anklaget for snyd. Det tog man sig ikke så meget af og fortsatte uhindret karrieren.
Men for Anna Melloni betød den store afsløring i 1950 at hun aldrig mere arbejdede offentligt. Selve afsløringen var et tilløbs stykke uden lige i Statsradiofoniens historie. Og da Politikens film blev vist i biograferne to dage senere gik folk i biografen kun for at se Melloni filmen. Mange af dem vi har talt med husker stadig tydeligt hvor de var og hvad de lavede den aften i 1950.
Vi vil her forsøge at komme bagom afsløringen for at finde personen Anna Melloni. Snød hun den dag, og var alle hendes seancer dermed snyd?
Vi har ved hjælp af de gamle avisartikler, hendes gamle venner og familie stykket hendes historie sammen, fra hun begynder som medie i en ganske ung alder til hendes død i 1983.
Einer Nielsen demonstrerede begge – både det fysiske og det mentale medie arbejde, han var et af de mest respekterede medier. Som udlært fysioterapeut udviklede Einer sine fysiske evner tidligt i livet. Han var en gang fængslede for sine ydelser til den åndelige verden. Han har givet seancer til mange fantastiske videnskabsmand, præster og autoriteter i mange dele af Nordens lande. I september 1960 var han æresgæst i London hos The International spiritualist federation.
Einer Nielsen var igennem hele hans liv en meget sympatisk mand. Han begyndte at demonstrere og give demonstrationer i kredse i Danmark som 17 årige. Så snart han begyndte blev han selvfølgelig straks udskreget som bedrager i psykiske fænomener, specielt fra mennesker der påstod at det fænomen ikke kunne lade sig gøre. Det var dem som allerede hadede spiritisme som råbte højest!.
Før disse demonstrationer fandt sted blev Einer Nielsen undersøgt. Einer fik en speciel dragt på som han var iklædt i stedet for sit eget tøj, det var en dragt der blev syet- og lukket sammen på hans ryg.
Han blev undersøgt mange gange, både i næsen, halsen, og nogle gange i endetarmen, for at være sikker på at der ingen snyd var blandet ind i demonstrationen.
Hvad medier var udsat for og stadigvæk er, så som at blive beskyldt for snyd, var og er meget kendt, men i de dage var der ingen af dem som beskyldte Einer for snyd for de fandt ingen beviser for snyd. Dem som oftest var involveret i disse forsøg var de så kaldte kloge folk, dem som skulle bevise verden hvor kloge de var, og deres titler gav dem rettighed at kritisere hvem som helst og det skete også med Einer.
Der var ingen der undersøgte dem, eller spurgte til hvorfor de sad med under disse forsøg. De blev ikke undersøgt og deres tøj blev ikke tage fra dem. I virkeligheden kunne de have snydt, de kunne havde tage det gazebind med ind til en hvilken som helst demonstration for at kunne beskylde mediet for snyd. Ingen ved det - for der var ingen der undersøgte det. Derfor kan de stå uskyldigt udenfor og intet ansvar påtage sig.
Einers datter som jeg har talt med, fortalte mig hvor syg hendes far blev hver gang han lavede disse forsøg, og når han blev beskyldt for snyd fik han ikke lov til at bevise det modsatte, for han var jo kun et medium, ikke en af dem med en fin titel eller en af de "kloge"som sad med under disse undersøgelser.
Folk var ondskabsfulde imod familien, som dengang boede i København.. .Som lille pige blev Einers datter udsat for meget fra dem som boede i de andre lejligheder samt deres børn. Flere gange blev hun slået og turde ikke gå ud, mennesker kom midt om natten og bankede på deres dør og råbte grimme ting. Det var mennesker der kaldte sig selv for kristne, de stod der i Gud og Jesus navn og overfaldt hele familien, som Einers datter fortæller - det var ikke let for familien og hendes far. Einer kunne blive rigtig gal på grund af disse mennesker, og det gik mange gange ud over hele familien.
Einer var et dygtigt medium, og gjorde alt for at han kunne arbejde med den åndelige verden. Han hjalp tusinde af mennesker. Han var den der stod der og støttede Fru Anna Melloni Rasmussen da hun blev taget for snyd. Han var der for hende i disse situationer hvor deres venner i forskellige kredse vendte dem ryggen.
Et af medierne som deltog i fotograf Sven Türcks forsøg var Børge Michaelsen. Han var et fysisk fænomen medium og var forbundet med intelligensen Knud. Under Türcks forsøg lykkedes det flere gange at for Michaelsen at blive løftet helt op under loftet. En anden gang fik han trukket sine bukser af og livremmen bundet om halsen af ånden Knud. Denne Knud var død som 12 årig dreng i København. Desværre var han mest opsat på skæg og ballade og det lykkedes aldrig at få mere ud af ham om hans herkomst.
Türck fortæller i ”Jeg var dus med Aanderne” om en helt speciel aften: ”Jeg erindrer en panikaften ved en af de sidste Seancer. Vi var ved at gaa i staa af træthed, men saa dansede Bordet med eet omkring sit ene Ben til Sangen om Enebærbusken. Vi fulgte med rundt. Og pludselig blev alt i Stuen helt tosset. Stolene dansede og hoppede, de kom og gik, smed sig, rejste sig igen. Vilde nogen sætte sig, fo´r Sædet straks bort under ham eller hende for straks at vende tilbage. Damerne blev knebet, deres haar uglet. Herrernes slips trukket op. Stole og Rekvisitter fra de tilstødende lokaler blev varsomt kastet ind til os, saa vi kunde intet beregne af vores Omgivelser i det svage lys. Der blæste en kold Vind om os, som fik Fosforbaandene, der hang for Bordets ender, til at blafre. Vi knagfrøs. Bankningerne var saa voldsomme, at de rystede hele det 4-Etagers Hus. Saa Beboerne til sidst skred ind mod vort Forehavende. Der blev signaleret:” Vær opmærksom og rolig”. Vi lyttede, og saa skar en Hvinen gennem Rummet, nøjagtig den Lyd som Trækket af en tør Trosse fremkalder. Vi hørte direkte Stemmer, baade Tale og Fuglerøster; de udgik fra Midten af Stuen; Vi kunde lokalisere Stedet nøjagtigt ved at bevæge os rundt og lytte. Kilden for Lyden fandt vi, laa i en Meters Højde i det tomme Rum. Rummet blev kløvet af susende Genstande tæt forbi vores Øren, det lød som afskudte Pile. Fra et Hjørne kukkede en Gøg gentagne gange, medens en lysende Silhuet stod midt i Stuen. Bordets Plade og Overdel bevægede sig rundt og til Siderne til Trods for, at jeg, der sad ved det ene Ben, fastholdt det med begge mine Fødder. De jeg entrede en Lænestol for derfra at naa et Kamera, der var anbragt under Loftet, kørte den ud paa Gulvet med mig og gentog, efter at jeg havde ført den paa plads, det samme Trick, saa jeg ikke kunde fa skiftet Plade.
Alt bevægede sig. Stemningen var animeret.
Og saa skete det: Mediet hang oppe under Loftet.
Dette medie var Børge Michaelsen. Türcks forsøg involverede ofte flere medier samtidigt og en aften hvor Michaelsen blev leviteret landede han blød på skødet af fru Anna Melloni. Selv samme fru Melloni måtte dog trække sig ud af forsøgene da hun var bange for at lide fysisk overlast. Michaelsen blev nu også udsat for en hel del hårdhændet behandling under disse forsøg. I Türcks bog ”Jeg var dus med aanderne” fortæller Michaelsen selv om sin baggrund indenfor det åndelige:” I 1930 overværede jeg en halv Snes Seancer hos et af vore kendte Medier. Det skete af pure Nysgerrighed fra min side. Der var, og der er ikke Tale om nogen som helst religiøs Baggrund hos mig.
De ovenud imponerende Resultater, vi opnåede ved disse Møder, var Aarsag til, at jeg fire Aar senere foretog en række primitive Forsøg sammen med en okkult interesseret Dame, hvis Kontrol kaldte sig for Astrid. Trods vor ubestridelige Ihærdighed, vi sad vist mindst hundrede gange, forekom der dog kun en eneste Bevægelse i Bordet. Der skulde gaa endnu et Par Aar, før jeg blev paa det rene med, at det var mig selv, der var Redskab for Fænomenerne. Men da blev det ogsaa pointeret kraftigt nok:
Jeg var en Periode Gæst ved nogle private Seancer, hvor vi sad om Husets Frue, der agerede Medium. De Foreteelser, det lykkedes os at fremkalde, var forbløffende stærke. Der forekom voldsom Bankning, Møbler blev løftet til Vejrs, et lille Bord spadserede Stuen rundt over Hovederne paa os, vi fik Brudstykker af kinesiske Aviser! Og en Gang blev to Lagkager, en Salt og en Peberbøsse plus en rulle Toiletpapir apporteret fra Lejligheden ved Siden af; de kom uden videre ind gennem Væggene til os og bevægede sig langsomt omkring i Rummet, for nogle Minutter efter atter at vende tilbage, hvor de hørte hjemme!
At de aandelige Kræfter ikke mangler Humor, indsaa jeg, da de en Dag i Kredsens Nærværelse i forholdsvis god Belysning førte Blomsterdekoration rundt i Stuen og lod baade Grønt, Blomster og lidt Muld drysse ned over Møbler og Tæpper, for endelig at levitere mig op til Loftet i flere Minutter og samtidig presse en ækel, snavset Klud ind i Munden paa mig!Det var ved denne Lejlighed, at det ved Bogstavering i Bordet blev meddelt, at det var gennem mig, Fænomenerne udløstes – og at de ville blive gentaget i mit Hjem uden særlig Kreds.
Dette Løfte er trofast blevet holdt. Undertiden saa radikalt, at jeg har været ved at fortvivle…
Hvad Meningen med det hele er, aner jeg ikke. Jeg vil ikke paastaa, at min mærkelige Følgesvend, Knud, har trættet mig med religiøse eller videnskabelige Foredrag. Han var altid tilfreds med at lave et eller andet, der i hvert Fald morede ham selv.”
Original tekst ligger på paranormal-efterforskning.dk
232,046 Unikke besøg
