Ordret oversat fra fransk betyder Deja – vu ”allerede set” og betegner inden for psykologien en erindringsillusion, hvor en ny situation rent følelsesmæssigt forekommer bekendt. Inden for psykologien henfører man ofte en sådan oplevelse til en psykisk eller neurotisk forstyrrelse. Den esoteriske bevægelse angiver sjælevandringer og tidligere liv som forklaring på deja-vu- oplevelser.
Liv forgår og blomstrer op andre steder
Deja-vu er den uhyggelige fornemmelse af en gang tidligere at have oplevet en situation, besøgt et sted eller set en person. Udtrykket stammer fra den franske filosof og sprogforsker Émile Boirac (1851 – 1917), der første gang anvendte det i en af sine romaner. Begrebet er vendt mod fortiden, men har egentlig mere med nutiden at gøre, idet det drejer sig om den aktuelle fornemmelse af at have gennemlevet noget tidligere. Ofte spørger man sig selv; Har jeg ikke set den film før? Har jeg ikke været i denne by før? Kender jeg ikke dette menneske? parapsykologien forklarer den slags oplevelser med opdukken af fortrængte erindringer, især om tidligere liv, men også med fænomener som clairvoyance. For esoterikerne består hvert menneskes liv i alle dets inkarnationer af stadige nye liv og stadige nye medspillere i dem. Et lille barn dør uden nogen særlig grund, fordi det ikke har følt sig godt behandlet i den kreds, der valgte det. Livet forgår og blomster op andre steder.
Sjælevandring som forklaring på en deja-vu-oplevelse
Man møder et menneske, der på en eller anden måde virker bekendt, men man ved intet om det og kender det ikke ud fra dets nuværende liv, dog genkender man en beslægtet sjæleenergi for et andet liv. Mennesker med særlig fin opfattelsesevne træffer i løbet af deres liv mange tidligere medspillere, og mange af disse kalder de for deres egentlige familie. Personer med evner som medium opsøger steder, hvor de engang tidligere har levet. Der finder de vidnesbyrd om sig selv som andre væsener. Andre mennesker i forskellig menneskelig form støder på urkræfter i deres egne sjæle. Forskere spørger sig, hvorfra nogen kan vide, hvornår og hvor han eller hun tidligere har levet. Esoterikerne mener, at alle i virkeligheden ”ved” dette, for dem er al erindring, al viden nemlig oplagret i underbevidstheden. For dem er tilbagefæringsmeditation vejen til at få adgang til denne viden. Man vil på denne måde kunne se sine andre liv som en film, hvilket undertiden kan være forbundet med angst, der dog let ville kunne overvindes. Ud fra denne synsvinkel er deja-vu intet andet end en genoplevelse af begivenheder fra tidligere liv.
Tre psykologiske forklaringer
Psykologien betragter dette fænomen som patologisk og forklarer det på tre måder:
a) En emotionel tilstand er endnu ikke afsluttet, en nyorientering eller en accept af den nye situation lykkes ikke som følge af en psykisk defekt. Derfor sker der en overføring af den ene tilstand til den anden.
b) Erkendelsen af en situation udlæser associationer med fortrængte erindringer. Man ønsker ikke at huske, men kan ikke forhindre det.
c) Der foreligger en såkaldt bekendthedsillusion, dvs. man betragter en erkendt situation som en tidligere oplevelse, selv om denne aldrig har fundet sted.