Censuren i Malaysia tillader nu homoseksuelle filmroller - så længe de dog ender med at erkende, at de faktisk er heteroseksuelle.
Foto:
Malaysia tillader nu homoseksuelle filmroller, så længe det viser sig, at homoseksualiteten kun var en fase og filmen ender lykkelig heteroseksuelt.
Filmcensuren i det overvejende muslimske land er blevet mindre skrap med et nyt sæt retningslinier, som netop er frigivet. "Vi er nu lov til at vise homoseksuelle scener. Så længe det gode vinder over det onde. Folk kan helt klart lære om homoseksualitet gennem homoseksuelle personer i film”, siger Puad Onah, som er præsident for filmproducerne i Malaysia til nyhedsbureauet AFP.
"Nu kan vi gøre næsten hvad som helst, men vi opfordres til at tage behørigt hensyn til filmens indvirkning på visse områder som den offentlige orden og religion", tilføjer Onah.
Scener med kys, nøgenhed og uanstændighed vil fortsat være forbudt.
Filmen om den østrigske fashionista Bruno var den seneste film der blev forbudt på grund af homosexscenerne i filmen.
Malaysia har strenge regler for at beskytte den offentlige moral. Homoseksualitet er ikke en forbrydelse, men § 377 i straffeloven forbyder sodomi (analsex), der kan straffes med op til 20 års fængsel.
Malaysia har også et forbud mod "grov sædelig omgang med en anden mandlig person". Det kan straffes med op til to års fængsel for dem, der findes skyldige.